Slægtsforeningen Damsted

 Hans Damsted regnskabsbog for år 1900 2

            

 Hans Damsted regnskabsbog år 1905 2   Hans Damsteds regnskabsbg 1905 side 2 2

 

denne artikel vil jeg Arne Damsted Rasmussen forsøge at trække nogle udvalgte regnskabstal frem fra min oldefar Hans Damsteds regnskabsbøger for årene 1900 og 1905. Her får du et historisk indblik i hvilke dyr de havde og hvilke landbrugsprodukter de dyrkede. Ligeledes får du et indblik i prisniveau for tiden omkring århundrede skiftet 1900.  Ligeledes vil jeg forsøge at fortælle dig en slægtshistorie om og hvordan mine oldeforældre Laura og Hans Damsted levede deres liv og herunder give et tidsbillede af tiden.
Har også indsat to folketællinger for gården år 1901 og 1906. Med basis i de to folketællinger vil jeg prøve at fortælle, hvor stor familien var og hvor mange der egentlig arbejdede på deres gård og på landet generelt.

Men først et kik i regnskabsbogen for år 1900 og for de første tre måneder af år 1901, som blev ført i en kontrabog henne fra brugsen. Det var først i 1905 der kom en lov som påbød, at der blev brugt en egentlig autoriseret regnskabsbog.  Kontrabogen starter med at fortælle, at de ved årets begyndelse i 1900 har et lån på kr. 354,79 til Klintebjerg Handelsetablisement i Hjælpekassen for Skeby-Otterup.Ligeledes har de en kontantbeholdning på kr. 17,18. I den følgende tekst er ikke alle posteringer nævnt, men alene dem jeg syntes viser et historisk billede af deres hverdag i Gerskov. Har valgt at skrive direkte af fra den tekst de har brugt for at vise hvordan det fynske skriftsprog var primo 1900. Ligeledes vil jeg til slut med mine egne ord forsøge at beskrive hvordan deres hverdag gennem hele år 1900 har været og dermed forsøge at levende gøre mine oldeforældre selvom jeg aldrig har mødt dem. Ligeledes forsøge at give et historisk tidsbillede af deres hverdag. Har også fundet en side på nettet som fortæller, hvordan vejret var i Danmark år 1900 og kort trukket disse vejrdata med ind i min tekst.

På indtægtssiden
kan jeg se en post for januar måned, som hedder Leveret Tang til Mejeriet på 13,00 kr., en postering jeg ikke havde ventet at se og vil derfor omtale den senere i det historiske tidsbillede jeg nævnte før. Det der fylder mest på indtægtsiden er Mælkepenge som er på ca. 100 kr. om måneden - har for året 1900 opgjort den samlede afregning for Mælk til 1.458,40 kr.. Kan også se hvor meget en ko er værd, da der i november blev solgt en ko for 195 kr.medens de kun fik 7 kr for en kalv solgt i december.
I Februar har de solgt en gris for 30,00kr,  Afregning fra Slagteriet 4,56 kr., Solgt byg for 10,17 kr. Solgt et Kalveskind for 3,05 kr., Mælkepenge 109,24 kr.,
I Marts solgt 130 pund Hørfrø a 5 øre ialt 6,50 kr. Solgt peberrod for 25 øre.  Solgt Æg 10,90 kr. Salg af æg har også været en god indtægt - har for år 1900 optalt det til 112,30 kr. 
I April har de Solgt en Hest for 420,00 kr  og en kvie for 100,00 kr, også to pæne indtægter. Mælkepenge 161,78 kr., Solgt en Gris 30,00 kr., Solgt Æg 23,05 kr. Overskud fra Slagteriet 11,32 kr.
I Maj måned solgte de en masse grøntsager og frø bl.a. 7 pund Roefrø for 4,50 kr. Vikkehavre for 5,70 kr. Kartofler for 28,50 kr. samt Charlotter for 17,20 kr. og Solgt diverse Planter for 6,67 kr.dette plantesalg er fortsat ind i juni med et samlet salg på 9,10 kr.. De har også solgt en hund for 6,00 kr. i juni måned. Mejeripenge 153,37 kr. i Juni og i Juli udgør Mælkepeneg 137,69 kr.. Vi kan af regnskabet også læse de har haft får for i juli måned bliver solgt 3 lam for 45,00 kr. og i August endnu et lam 14,00 kr. samt endnu et lam i September for 20,00 kr. og en kalv til 23 kr og 1½ pund Dild for 11,50 kr.. Plus de har solgt ulden - I Maj er Solgt 7 pund uld 7,00 kr
I Oktober er jagten gået ind for der er indtægter fra salg af 4 Harer og en Agerhøne for 5,60 kr - ligeledes er der solgt en kvie for 71,50 kr og 4 pund Uld 4,00  kr. Der er også optagetet lån på 200,00 kr i Ørridslev Sparekasse. Oktober og November er æble- og nøddesæson for der er solgt æbler for 15,81 kr. og valnødder for 7,00 kr.
I November  udgjorde Mælkepenge 85,65, igen Solgt et Læs Tang 1,50 kr, indtægter fra jagt var der også Indtægt for Jagt paa Dæmningen 45 ører og 21 ører. Solgt en Hare 3 Høns 3,35 kr. og lidt salg fra afgrøden Solgt Rajgræs 48,90 kr., Solgt Hvid- og Rødkaal 1,45 kr., der var også en post som hed Overskud 95,09 om det var fra Mejeriet eller Slagteriet nævnes ikke, men da den står samme dag som indtægt fra Mælk er anført tror jeg det er overskud fra Mejeriet.
December er også en måned med indtægter fra salg af dyr, Solgt 4 Grise 48,00, Forskud for 2 Slagtesvin 60,00 kr., Afregning for Slagtesvin 29,83 kr., Mælkepenge 80,98 kr.

Nu et kik på udgifterne i landbruget.
Januar måned har der været mange udgifter - af lidt sjove kan nævnes indkøb af en nodebog, en violinbue og violinstrenge som vidner om oldefar spillede på violin. Har også spillet kort i den mørke januar for der er bogført en del tabt i kortspil hele seks gange i januar måned ialt kr. 6,94. Fastelavnsdrengene har fået 50 øre. En rejse til Odense har kostet 95 øre - har været hos tandlægen som har kostet kr. 1,50. Har på turen også købt kaffe og kage for 38 øre, samt købt en stok til 50 ører og fået gjort en pibe istand for 40 ører. Har også betalt afdrag på kr. 20,64 - vi kan ikke se hvad afdraget er betalt til.
I Februar er den første post kjøbt Foderstoffer for kr. 21,50 plus de har købt en lodseddel kr. 1,30 - Fastelavnskarlene har fået kr. 1. Besøg af dyrlægen har kostet kr. 1,35 plus de har haft en væverløn på kr. 6,00. Købt et par træsko kr. 1,65 og en pibe kr. 1,50. Købt 1.400 pund Majs for kr.56,00 - lyder dyrt. Lægebesøg med sønnen Laurits og tjenestekarl Niels har kostet kr. 6,50 hertil kommer udgift til Apothek for begge på kr. 1,41. Har betalt Kommuneskat kr. 37,48 og betalt for Kongetidende kr. 19,22.
I Marts er der også udgifter til Medicin dels til os selv som der står på kr. 2,94 og til doktor med Niels kr. 1,50 og medicin kr. 1,64 - måske der har været influenza? Købt et par bukser til Lauritz kr. 2,50. Igen kjøbt Smør kr. 7,52 Medlemsbidrag til Landboforeningen kr. 2,00 Afdrag til Sparekassen kr. 42,08 Kjøbt 942 pund Majs. Frimærker kr. 0,24.
Udgifter i April Har været i Odense kr. 0,40 på turen har de kjøbt Mannufakturvarer kr. 1,00, Apelsiner kr. 0,44, Hvedebrød ogh Brystsukker kt. 0,25, Museumsbilletter kr. 0,75, 2 par Kopper kr. 0.32, en Blomst kr. 0,50 Cigarer kr. 0,12. Hjemme igen Avisregning kr.2,00 - Forskud for en Hoppe bedækket kr. 4,00 Kjøbt 8 pund Smør. Været i kirke og betalt Højtidsoffer kr. 2,00 Betalt Foderstoffer kr. 383,80 Asuransepenge for Hestene kr. 19,10.
I Maj måned er der mange udgifter til køb af diverse frøsorter som indikerer at nu er det såtid og forår -  købt urtefrø for 3,61 kr, kjøbt Peberodspire 5 kr, kjøbt Kløverfrø 7 kr, kjøbt roefrø 6,10 kr.Af større udgifter i maj har de betalt løn til Folkene 200 kr samt betalt Foderstoffer 233,64. Tror de har skullet til fest i Rønninge hos Lauras søster, for der er en post som hedder Rejse til Rønninge 4,80 kr. samt de har kjøbt en Hat 3,50 kr og en mere til 2,75 kr. ligeledes er der udgifter til Et Sæt Tøj Syet 11,50 kr og til Et Par Bukser syet 1,50 kr. og til Manefakturvare 1,28 kr. Der har i maj også været udgifter til vedligeholdelse af ejendommen idet der er en udgift til  Dagleje til Tækkemand 21,00 kr. Dagleje til Mureren 88 øre og Dagleje til Tømmeren 2 kr.
Juni måned har termins måneden - der er betalt Rente til Rasmus Hansen 150 kr. og Rente til Sparekassen 240 kr.. Ligeledes har de betalt Skat 81,95 kr. Måske er regningen fra smeden for arbejdet i maj måned først kommet nu for der er Betalt Smederegning 36,65 kr. Der har også været en Odensetur 1,34 kr. hvor de har købt en kasket 2 kr. En Drengebluse 2,60 kr. Mannufakturvarer 8,43 kr. samt købt Hvdebrød og Bolser 55 øre og en øl 17 øre. Hvad næste post på Odenseturen betyder ved jeg ikke men der er købt Qvilebark 10 øre (skulle staves Kvillajabark se afskrift fra google Afkog af kvillajabark har været brugt som vaskemiddel, inden de syntetiske vaskemidler kom på markedet. Ligeledes har planter som sæbeurt, kobjælde, tusindfryd, vedbend, morgenfrue og kodriver også været brugt til dette formål i husholdningen - kan stadig købes i special butikker, har set at idag koster et kilo 498 kr. ) 
Juli måned er begyndt med at få Savedt Brædder måske til udskiftning af brædder i gulvet inde i stuen eller?. Var taget en tur til Odense med Benedict for at se udstillingen Landmandsforsamlingen og har her købt 8 billetter a 25 ører til ialt 2 kr ligeledes har de på turen købt Kaffe og Hvedebrød 85 ører, Knapper til Gardiner 65 ører, en Krave 55 øre. I det blå link kan du læse mere om, hvilken begivenhed min oldefar og familie havde købt billetter til.  
Esben Hedegaards artikel om den 18. og sidste Landmandsforsamling.
Måske har en af de store udstillinger om dansk smør været med til at de købte smør for 12,76 kr medens de var i Odense.
Der har også været en større Møllerregning på 41,20 kr måske til indkøb af foder eller til maling af eget korn til foder. Der har også været investeret i Købt en Port 8,00 kr og Betalt for Charabanchen 50,00 kr.. Familien er blevet fotograferet for der er en udgift Til Fotografen 9,50 kr. samt de har været Til Lægen 1,50 kr og Paa Apotheket 66 ører.
Der er en post der viser Rejse til Bullerup 1,39 kr. I Bullerup boede oldefars bror Marius - tror de har været inviteret til fødselsdag hos Marius´s ældste søn Herman der havde fødselsdag den 22. juli. Der har også været en udgift Dagløn til Tømmeren - måske har han været og brugt de brædder der blev savet primo måneden til f.eks udskiftning af gulvplanker eller træværk i stalden. 
August starter med Kjøbt Smør 14,72 og senere også i August Kjøbt Smør 24,65 - tror de har fået smag for smør på deres tur til Odense og se Landmandsforsamlingen hvor de bl.a. havde en stor stand om smør - se artikel. Jeg tror oldefar har været glad for en god cigar for der er Kjøbt Cigarer 3,00 kr. ellers er August fuld af mange dagligdags udgifter.
Den 5. September har de igen været i Odense Laura og Hans alene tror jeg, da udgiften Rejse til Odense kun er 70 ører. På turen købes  en del varer som ikke kan købes i Gerskov, Hvedebrød 47 ører, Kvilljabark og Harlemmer 50 ører. (Ved nu at Kviljabark bruges som vaskemiddel medens Harlemmer er en hørfrø olie som blev brugt som en salgs lægemiddel - måske Laura har brugt det til sine astma problemer) Et Sanghefte til 10 ører, Kjoletøj og Besætning og Foer til 20,00 kr, Forklæde til Laura 1,40 kr, Betalt Bladet Kirkeklokken 50 ører, Betalt Vævertøj 2,48 kr., frimærker 24 ører, Småkager 25 ører. Den 16. September deres bryllupsdag har de haft Dagleje til Kogekonen 2,00 kr. og de 21. en Rejse til Rønninge 4,65 kr for at besøge Lauras søster Igen er der kjøbt Smør 20,20 kr. Måske er de begyndt at brygge øl her i september måned for der er Kjøbt Humle 7,80 kr. .
5. Oktober er Betalt Afdrag for Charabanch 100,00 kr. samt der er blevet Kjøbt Humle 5,30 kr som fortæller mig de er ved at forberede ølbrygning. Kjøbt en Sukkerkasse 37 ører.
Kjøbt et Læs Grus 50 ører. Dagleje til Murerne. Asuranse for Hestene 16,40 kr. Betalt til Klintebjerg 100,00 kr. Udbetalt Charabanchen 90,00 kr. Kommuneskat 37,48 kr. Kvægtidende 11,28 kr. Syløn og Strikketøj 7,00 kr.
I November har der været mange små udgifter til f.eks. Til Bødkeren 45 ører, Kakkelovnspulver 10 ører, Farvetøj 1,68, Kravetøj 92 ører, Købt Blomster 10 ører, Sko gjort istand 1,40 kr., Julekort 15 ører, Småkager 35 ører, Lakris kogesukker 25 ører, Brudegave til Brusuddeleren 1,00 kr, En Tønde Kul 4,35 kr.
I Dedcember har de Købt Seletøjsværte 45 ører, Tabt i kortspil 3,69, Rejse til Odense  95 ører for at betale det vi kalder termin, Betalt Rente til Sparekassen 270,00 kr og Betalt Rente til Rasmus Hansen 180,00 kr. På turen har de også købt Juletræspynt 1,52 kr plus Cigarer 12 ører og 1 Bajer 15 ører, Barberet 15 ører, Sukkerfigurer 32 ører. Juledag den 25. December Højtidsoffer 2,50 kr. For at slagte Gris 1,00 kr, Betalt Skat 82,28 kr. Støvletræsko til Lauritz 3,00 kr.

År 1900 udviser et nulresultat:
Regnskab år 1900 udviser Indtægter for hele året på 4.168,00 kr heraf er indtægtsført et lån på 200 kr. - Udgifterne er på 3.966,00 kr. Overskud på 202,00 kr. Modregnes for lånet må vi sige, at året 1900 udviser et nulresultat.

I regnskabsbogen år 1900 er der også en oversigt for de første tre måneder af år 1901, som jeg vil prøve at vise på samme måde som for hele år 1900.
Indtægter:
I Januar Solgt en Bøgplanke 8,00 kr og Mælkepenge 64,48 kr. samt Solgt Æg 4,72 kr., I Februar Solgt en Spædkalv 7,00 kr Solgt en gammel So 120,00 kr. Solgt Kalveskind ogKalvfjerding 4,50 kr. Mælkepenge 73,31kr. Solgt en Hund 10,00 kr. Solgt Æg 4,58 kr.. Marts måned har de modtaget Overskud fra Slagteriet 34,12 kr, Mælkepenge 98,79 Solgt en Ko 210,00, Solgt Æg 9,35, Solgt to Grise Forskud 60,00, Afregning paa 2 Grise 37,54, Solgt en Gris 46,00, Solgt Elvethamfrø 4,50, Solgt 1 Tønde Rug 11,00 kr, Solgt roefrø 7,05 og solgt Roefrø til Knud 6,00 kr., Solgt Vikkehavre. Samlede indtægter for de første tre måneder har jeg opgjort til 880,30 kr.

Udgifter:
Den 4. Januar 1901 Afdrag til Sparekassen 21,80 kr, Sadelmagerregning 2,64 kr, Gave til en syg Mand 1,00 kr, Træsko til Lauritz 1,45 kr., Et par Sko til Lauritz 1,15, Et Uhr gjort i stand 4,10 kr, Hvedebrød 21 ører.

                 Gerskov Bygade år 1938
           Her ser du oldefars gård fundet på siden Danmark set fra luften Gerskov Bygade 11 foto fra 1938

Nu har jeg prøvet at give dig et billede af de indtægter og udgifter for år 1900 og de første tre måneder af år 1901 på mine oldeforældre Laura og Hans Damsteds gård ude i Gerskov. En selvejergård de overtog efter Lauras forældre i 1892. Antager de har overtaget gården efter de den 16. september 1892 er blevet gift i Skeby Kirke. I den følgende tekst vil jeg prøve at levendegøre dem med hjælp fra de posteringer vi kan se i deres regnskabsbog for år 1900. Har ligeledes arvet et lille skriv som min fars søster Inger Damsted har nedskrevet den 17.2.1987 om sin morfar Hans Damsted. Inger var deres ældste barnebarn som voksede op hos sine bedsteforældre, derfor er hendes korte beskrivelse lidt sjov at have med i dette forsøg på at levende gøre  mine oldeforældre. Citat:  "Mødte 1882 til session. Infanterist 1883, men på grund af gastritis-feber, først mødt den 1.11.1883. Hjemsendt 23.10.1887. Fader (Mads Nielsen) blev mormon og rejste til Amerika. Sønnerne købte gården og moderen blev hos dem. Hans blev forlovet med datter af gårdmd. Lars Hansen Gerskov v/Otterup. Han klarede sig lettere med hendes fødehjem, end med sin egen fødegård, som nu Knud Damsted overtog. Hans overtog Laurines fødegård i Gerskov formodentlig september 1892 efter giftermål. Hendes forældre boede stadig på gården som en slags aftægt. En almindelig bondegård med en besværlig drift, da jorden lå spredt. Ca 50 tdr.ld, køer, heste og får som de almindeligste dyr. Husholdning 2 piger og 2 karle."
Jordarealet svarer til ca. 25 HA, som jeg formoder har været det man kaldte en større bondegård på den tid.

Nu til fortællingen. Har inden jeg begynder været inde og finde en vejrbog som fortæller måned for måned om vejret i  år 1900. Januar måned var en kold måned med frostgrader ned til minus 20 grader og perioder med sne. Måske grundet vejret har der primært været indtægter fra salg af dyr, mælk og æg. Ligeledes har de leveret Tang til Mejeriet - forestiller mig de har været nede ved stranden, da nogen af deres marker gik direkte ned til fjorden som fører ind til Odense, for at samle tang og har taget det med hjem på gården og måske vasket det inden de har kørt det op på mejeriet som må have været Sletten Mejeri i Vester Lunde. Tror mejeriet har brugt tangen som tilsætningsstof til produktion af en eller flere forskellige slags oste. Det med tang kunne jeg ikke helt forstå, men har senere på en hjemmeside fundet frem til at den var god nok, at tangen blev brugt på landets mejerier på den tid. På samme side kan jeg også se, at der her i år 2020 også sker leverancer til landets mejerier for at blive brugt som erstatning for andre råvarer samt for at være med til en reduktion af CO2. I 1900 blev det primært brugt i osteproduktionen, medens det i dag bruges i flere mejeri produkter. Men lidt sjovt at man allerede i 1900 var uden at vide det, med i kampen om reduktion af CO2.
Med min forhåndsviden om, at jeg ved januar måned var en kold måned passer det meget godt med der er blevet spillet kort hjemme på gårdene de kolde vinteraftener - Hans må ha´haft dårlige kort under disse 5 aftener i januar, hvor jeg kan se de har spillet kort. Hans har værert en ærlig mand når han posterer den salgs i sit regnskab. I Januar kan jeg læse ordeneTabt i Kortspil. En anden bogføring fortæller mig de også dengang gik til tandlægen. Lidt overraskende for mig har enten Hans eller Laura været Til Tandlægen i Odense  for der er nemlig bogført Rejse til Odense og har her haft udgiften til tandlægen. På turen har de købt kaffe og brød samt kjøbt en stok. Tror også Hans enten har eller har skullet være ud og spille til fest, for der har været udgifter til en nodebog, en violinbue og nye violinstrenge. Dette bekræfter mig, at min oldefar var aktiv musiker som passer godt med den samling jeg har arvet af hans håndskrevne nodeark. De har også været flittige kunder i den lokal brugs for der er hver måned en postering som fortæller om 
Indkjøb i Brusforeningen. På gården har de haft malkekøer og høns for der var hver måned indtægter for Mælkepenge og Solgt Æg.
Februar måned var knap så kold som januar men der var mange dage med frost. Igen har de fleste indtægter været fra salg af dyr, mælk og æg. Der har fortsat været aftener med kortspil, men nu er lykken vendt for nu hedder det, Vundet i Kortspil. I marts er indtægten igen primært fra salg af dyr og mælkepenge, salg af æg og nu også af 130 pund Hørfrø samt peberrod. Med de to sidste posteringer kan jeg regne ud de har dyrket hør på marken samt haft afgrøder af grøntsager bl.a. peberrod. På udgiftsiden kan jeg også primært læse de har haft indendørssysler i både stald og lo samt i de varme stuer. Der er kjøbt Foderstoffer og 1400 pund Majs til dyrene. Af indendørssysler har de haft udgifter til sypigen og Væverløn. Der må også have været noget forkølelse eller anden vinter sygdom for de har haft udgifter til lægen samt til Apothek. Lidt overraskende de dengang skulle betale for at gå til lægen. I Marts har de Betalt Kommuneskat samt Kongetiende (En slags statsskat). I Marts har de også betalt afdrag til Sparekassen. De har indkøbt 942 pund Mæsk som fortæller mig de har påtænkt at begynde forårets ølbrygning - måske er vinterens øltønder begyndt at blive tomme.
 
April måned startede med en Rejse til Odense hvor de har købt Mannufakturvarer, Apelsiner, Hvedebrød og Brystsukker, Museumsbilletter, 2 par kopper, en Blomst, Cigarer. Tror oldefar har været cigarryger for det er ikke første gang vi ser en udgift til køb af cigarer. Der er igen i april betalt et større beløb Betalt Foderstoffer plus der har været en udgift til forsikring af gårdens heste kaldet Assurancepenge for Hestene. Hvad har de spist til middag - det får vi et billede af for der er Købt Fisk og der har også været udgifter til Røget Flæsk og Pølser. Hørren gjort istand en udgift som fortæller mig, at det har de ikke selv stået for, da de tillige har haft en udgift til fragt, hvilket bekræfter min antagelse. Hvilket museum de har besøgt på deres tur til Odense, har jeg forsøgt at finde ud af. Har måske fundet svaret i en bog jeg har fundet på nettet blandt 100 danmarkshistorier støttet af A.P. Møller Fonden. Bogen er skrevet af Thomas Blach Ravn og titlen på bogen er "Museer for folk" og fortæller historien om en brydningstid i danske museer omkring år 1900. Med basis i denne bogs oplysninger er jeg sikker på mine oldeforældre har besøgt en aktuel udstilling på Fyns Stifts Museum som måske har fortalt om disse forandringer. Denne oplysning om de har besøgt et musum viser mig at mine oldeforældre har været interesseret i andre gøremål end lige dem der skete hjemme i Gerskov.